FORSIDE    WALDORF PÆDAGOGIK    OM LILLE BJØRN    PRAKTISK INFO BILLEDER    KONTAKT OS             













 

 

Praktisk
I bedes ringe og melde afbud på telefon 44 95 36 18 mellem 08.00 og 08.45 hvis jeres barn er forhindret i at møde i børnehaven. Barnet skal være i børnehaven senest kl. 09.00 da vi starter vores sangleg omkring det tidspunkt hver dag. Hvis I kommer for sent så vent venligst i garderoben til vi er færdige.

Barnet skal have madpakke med. Den skal være enkel og vi ønsker ikke at barnet medbringer slik, kager, frugtstænger og lign. Frugt modtages meget gerne og deles ud til alle.

Barnets fødselsdag holdes i børnehaven sammen med forældrene. Fødselsdagsbarnet får en gave af hele børnehaven. Børnene må ikke enkeltvis udveksle gaver i børnehaven. Invitationer og aftaler bedes foretaget udenfor børnehaven.

Børnehavetasken skal være en lille let rygsæk, da vi går i skoven hver mandag, året rundt. Barnet skal da selv bære madkasse og regnjakke i rygsækken.

På barnets plads i garderoben skal der altid være:  Regntøj, gummistøvler, sutsko, 1 sæt ekstratøj, 1 sæt ekstra undertøj, sokker, vanter og uldtrøje.

Under trappen skal der være et forklæde og i køkkenet en lille bagepose. Alle barnets ting skal mærkes med barnets navn.

Forældrene kan desuden deltage i børnehavens liv ved at være behjælpelige med praktisk arbejde. To gange årligt afholder bestyrelsen en havedag, hvor børn og voksne kan reparere og pleje børnehavens have m.v. Forældrene skiftes desuden til at vaske "Lille Bjørns" vasketøj.

 

 

 

           Denne webside er doneret af www.steinernettet.dk